- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Generalforsamling i Tysklærerforeningen
4. november 2016
Indhold
Kl. 9:30-10 Ankomst og morgenbuffet
Kl. 10-16 Oplæg og kortere workshops, frokost og eftermiddagskaffe
Kl. 16:30-17.30 Generalforsamling (for foreningens medlemmer)
Kirsten Krehan indleder konferencen med et oplæg og en workshop om sociale og kulturelle forskelle i Tyskland. Krehan præsenterer velfærdsmodellen og introducerer samfundsfaglige teorier herunder Bourdieus feltanalyse og Hofstedes kulturanalyse og giver ideer til, hvordan disse teorier, billeder, samt statistisk materiale kan bruges til at samtale med eleverne om tyske samfundsforhold.
Dernæst afholder Helle Egendahl et oplæg med workshop om genreundervisning i tysktimerne. Her gives bud på, hvordan vi kan fastholde læsningen af tekster med dybde ved at gribe til genrelæsning. Der ligger en ressource gemt i den genrebevidsthed, eleverne har opbygget i dansk og engelsk, som kan bruges målrettet i analysen af tyske tekster og billeder. Helle Egendahl demonstrerer, hvordan der via transfer ikke blot kan arbejdes med genrerne lyrik, prosa og drama, men også med film, sagprosa og billeder. Der gives eksempler på begrebskort samt arbejdsopgaver til styrkelse af ordforrådstilegnelse og udviklingen af mundtlige og skriftlige kompetencer.
Til sidst giver Anja Czepluch med sit oplæg og workshopdel inspiration til, hvordan man kan inddrage spilelementet i sprogundervisningen som en måde at træne elevernes sprogproduktion og sprogfærdighed på. Her vil være eksempler på både brugen af digitale redskaber som Kahoot, Quizlet og Duolingo, men også aktiviteter væk fra computeren eks. gloseøvelser.
Målgruppe Tysklærere ved de gymnasiale uddannelser
Tid og sted
Fredag den 4. november 2016, klokken 10-16
DGI-byen, Tietgensgade 65, 1704 København
Pris 1.200kr
Tilmelding
Senest onsdag den 12. oktober 2016 til anne.sofie.overgaard.lif1@skolekom.dk.
Du kan tilmelde dig i tilmeldingsboksen nedenfor