Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Generalforsamlingskursus 2020 – OBS: kursusdelen er aflyst, generalforsamling afholdes virtuelt

27. november 2020 @ 10:00 - 17:00

kr1200

Generalforsamlingskurset med temaet “Forskellige vinkler på karrierelæring i undervisningen”

Dagsorden

  • Oplæg ved Jan Engberg (Aarhus Universitet)
  • Oplæg ved Angelika Theis (Goethe Instituttet)
  • Frokost
  • Workshops ved
    • Anne Lønberg Eskesen (Rybners Handelsgymnasium)
    • Anna Scharling Brun (Nærum Gymnasium)  
  • Generalforsamling
  • Mulighed for deltagelse i fællesmiddag (på egen regning)

Kursusudbyder
Tysklærerforeningen for gymnasiet og HF

Formål
Formålet med kurset er at give deltagerne indblik i relevant materiale og metoder samt konkrete ideer til at arbejde med karrierelæring i tyskundervisningen.

Indhold
Kurset indledes med oplæg om karrierelæring som begreb og en indføring i, hvilke muligheder karrierelæring giver for tyskundervisningen v. professor Jan Engberg og Goethe Instituttet. Efter frokost følger to workshops med titlerne ”Sprog i science og karrierelæring” og ”Tysk – en karrierevej”, der begge består af en præsentation af to underviseres arbejde og erfaring med karrierelæring i tysk og til dels øvelser omkring karrierelæring.                                                                                               
I førstnævnte gives der ved Anna Scharling Brun, underviser på Nærum Gymnasium, eksempler på, hvordan man ved at arbejde med science-relaterede emner i tyskfaget kan gøre sprogundervisningen mere vedkommende for elever. I workshoppen indgår et oplæg om tværfagligt samarbejde mellem biologi/bioteknologi og tysk med emner som celler, transparente ord og etiske dilemmaer, som har forberedt elever på jobsamtaler i industrien.                                                             
I den anden workshop ved Anne Lønberg Eskesen, underviser på Rybners Handelsgymnasium og forfatter til bogen “Genau!”, vil Eskesen blandt andet præsentere sit projekt ”Tysk – en karrierevej”, hvis formål er at vise elever, hvad gode tyskkompetencer kan bruges til i det private erhvervsliv samt at motivere eleverne til at udvikle og træne deres tysk.        Begge workshops giver desuden lejlighed til selv at forholde sig til et antal konkrete arbejdsopgaver inden for emnet.                                                                                                               

Efter de to workshops får kursusdeltagerne i sparringsgrupper mulighed for idégenerering om forløb med karrierelæring med afsæt i konkret tekstmateriale.                                           
Afslutningsvis inviterer Tysklærerforeningen for gymnasiet og HF til generalforsamling med mulighed for efterfølgende fællesspisning.

Arbejdsform
Oplæg, workshop og faglig sparring

Undervisere
Jan Engberg, Aarhus Universitet
Angelika Theis, Goethe Instituttet
Anne Lønberg Eskesen, Rybners Handelsgymnasium
Anna Scharling Brun, Nærum Gymnasium

Tilmelding
Senest den 6. november 2020 på kursus@tysklaererforeningen.dk

Detaljer

Dato:
27. november 2020
Tidspunkt:
10:00 - 17:00
Pris:
kr1200

Sted

Best Western Plus, Fredericia

Arrangør

Tysklærerforeningen for gymnasiet og HF
E-mail:
kursus@tysklaererforeningen.dk